Occupy Wall Street på Finanskrisen.excathedra.dk

Occupy-bevægelsen er en serie af protestdemonstrationer, der tog sin begyndelse i New York i USA den 17. september 2011. Protesterne var rettede mod bankerne og finanssektoren i frustration over den vestlige verdens økonomiske tilstand, altså den generelle økonomiske nedgang samt den økonomiske ulighed, der er skabt på vejen frem mod og under selve krisen. Per 2013 er bevægelsen ikke længere i fokus i offentligheden.

Bevægelsen blev startet af den canadiske aktivistgruppe Adbusters Media Foundation, som siden 1989 har aktioneret mod forbrugerisme, kommercialisering, kapitalisme, reklamevirksomhed, digitalisering, eksisterende magtstrukturer m.v. Denne bevægelse læner sig i sin retorik og selvforståelse op ad folk som Robin Hood, Che Guevara og Mahatma Ghandi. Adbusters er bl.a. også involveret i den såkaldte Buy Nothing Day, en dag om hvilken det kritisk har heddet, at det er en dag, hvor en priviligeret middelklasse blot udskyder deres forbrug til dagen efter, men med en selvforståelse af moralsk overtag.

 
Indkomst, Top-1 % i USA, 1910-2010

Grundlæggerne af Occupy-bevægelsen kalder sig også »De 99 procent« og refererer her til stigningen i, hvor stor en del af den samlede indkomst den rigeste 1 % af USA’s befolkning står for. Grafen til højre fra Wikipedia-siden om bevægelsen.

Inden for en måned spredte fænomenet sig internationalt, og blot 4 uger efter den første protest i New York – lørdag den 15. oktober – var der demonstranter var på gaden i 951 storbyer i 82 lande i Europa, Asien, Australien, USA og i Danmark, hvor Rådhuspladsen var fyldt med danske demonstranter, der mødte frem med kampråb som f.eks. »Kapitalismen har fejlet«. Protesterne forløb her fredeligt.

Som normalt i forbindelse med progressive bevægelser kom det visse steder til vold og vandalisme, således f.eks. at politiet i Rom måtte bruge tåregas og vandkanoner imod demonstranter efter ildspåsættelse af biler og en regeringsbygning.

I London, Frankfurt og Amsterdam blev der denne oktober-weekend decideret etableret teltlejre i protest mod finanssektoren, der mere eller mindre korrekt af demonstranterne antages at være årsagen til finanskrisen. Bevægelsens teoretiske og analytiske fundament er tvivlsomt eller fraværende, og fremstår under alle omstændigheder uden en samlet og overordnet løsning på de store problemer, der i øvrigt fuldstændig korrekt påpeges.

Demonstrationerne fortsatte i månedsvis og antog permanent karakter. Midt i november 2011 var det således andre overskrifter, demonstrationerne fik. I forbindelse med de efterhånden permanente lejre af protesterende opstod der først og fremmest sanitære problemer med adskillige tons af affald og tilhørende rotter samt anden uhumskhed i lejrene, der var uden toilet- og badefaciliteter. Samtidig begyndte lejrene at blive en økonomisk belastning for de berørte byer, bl.a. på grund af udgifter til ekstra politiopbud i de amerikanske byer såsom New Orleans, New York, Oakland og Portland.

Da man kom frem til december 2011 blev lejren på Københavns rådhusplads fjernet af politiet. Det drejede sig på det tidspunkt om 14 mennesker. Demonstrationen havde på det tidspunkt antaget karakter af den årelange Fredsvagten på pladsen foran Christiansborg. Samtidig i New Yorks Zuccotti Park var der brydninger mellem demonstranter og politiet over etableringen af et juletræ i Occupy-lejren. Også i Zucotti Park markerede en kristen fløj af demonstrationen, Occupy Faith, sig ved at ville holde et 24-timers bønnemøde, der også var i strid med reglerne i parken angående anvendelsen af musikinstrumenter, mad etc.

Den kendte film-provokatør Michael Moore fra USA med sin stribe af polemiske dokumentarfilm støttede fra starten bevægelsen, som også f.eks. skuespillerinden Roseanne Barr og kunstneren Yoko Uno. Den canadiske forfatterinde Naomi Klein, der blandt andet er kendt for sin mildest sagt dubiøse bog om økonomi, The Shock Doctrine fra 2007, støttede også på et tidligt tidspunkt ikke overraskende bevægelsen.

Michael Moore så i nogen grad bevægelsen som en forlængelse af hans film Kapitalismen - En kærlighedshistorie fra 2009. I denne film var Moore snublende nær ved at forstå og få fremlagt, hvordan de senere års spekulation og bobleøkonomi aldrig kunne have ladet sig gøre uden det tætte parløb mellem de store finansinstitutioner og regeringen. Traileren fra filmen er vist nedenfor. Folk, der har set filmen vil dog – i strid med virkeligheden – nok sidde tilbage med en oplevelse af, at det, der er sket, er en tøjlesløs kapitalisme uden statslig indblanding, og at konklusionen må være, at med mere statslig intervention var situationen aldrig opstået, og at mere magt til regeringer og statsapparat vil være en løsning i fremtiden.

Den amerikanske Yale-professor Stephen L. Carter (f. 1954) fremførte i begyndelsen af oktober 2011 det synspunkt på nyhedshjemmesiden The Daily Beast, der er i samarbejde med nyhedsmagaxinet Newsweek, under overskriften Det er ikke Wall Street, der er problemet! (Wall Street's Not the Problem!), at »de vrede, mis-informerede, nytteløse demonstranter« hellere skulle marchere til Washington, i stedet for til New Yorks Wall Street. De har simpelthen ikke lavet deres hjemmearbejde, altså undersøgt sagforholdet ordentligt, fremfører han korrekt i en længere argumentation, der kort kan koges ned til, at det, der er på spil for Occupy-demonstranterne, passer på den gamle talemåde, at »til ethvert kompliceret spørgsmål er det et simpelt svar. Som er forkert.«

En ligeledes rammende analyse af Occupy-fænomenet kom investor og kommentator Peter Shiff med i nedenstående video fra 15/10 2011, hvor han i vanlig prægnant stil anfører, at de protesterende retter deres harme i helt forkert retning, at den gade, de skulle protestere i, ikke er børsgaden Wall Street i New York, men derimod Pennsylvania Avenue i Washington D.C., hvor præsidenten og kongressen hører til og har udstukket rammerne for den finansielle krise. Shiff foreslår derfor stort set i alvor en fusion af Occupy Wall Street- og Tea Party-bevægelserne. Videoen er vist nedenfor.

Peter Shiff, oktober 2011

I denne 4 minutter lange video lagt ud på Youtube 15/10 2011 ses Peter Shiff i sin The Shiff Report kommentere Occupy-bevægelsen.



Michael Moore, 2009

I denne 2-minutters video lagt ud på Youtube ses traileren til den amerikanske filmmager Michael Moores film, Kapitalismen - En kærlighedshistorie.