Apologeter på Finanskrisen.dk

På denne side præsenteres en række personer, der her lidt ironisk betegnes som »apologeter«, idet de i flere år op til og under krisen blindt har fremført og forsvaret de konventionelle økonomiske teorier, politikker og »trosartikler« med lav rente og kreditudvidelse og benægtet det problematiske ved det.

Alan Greenspan

Alan Greenspan (f. 1926) var USA's centralbank, The Federal Reserve's formand fra 1987 til 2006. Han efterfulgte Paul Volcker (f. 1927), da han blev udnævnt af Ronald Reagan (1911-2004) som Volckers afløser på posten.

Greenspan var før sin tid som centralbankchef kendt som tilhænger af guldfoden og af laissez-faire. Som formand for The Fed stod han dog i spidsen for enorm inflation, og blev i april 2011 rangeret som nummer 3 i Time Magazine blandt de, der havde mest skyld i finanskrisen.

I oktober 2008 blev Greenspan – der i næsten 2 årtier var blevet anset som en troldmand inden for økonomisk stabilitet – afhørt i den amerikanske kongres angående sin rolle i finanskrisen, og også året efter af en anden kommission. Her skød han bl.a. skylden for krisen på »en uigennemskuelig kompleksitet af et bredt spektrum af financielle produkter og markeder der udviklede sig med fremkomsten af avancerede matematiske modeller til at evaluere risici.«

Han har kun indrømmet små fejl, men til gengæld også, at han i årene op til nedgangen i økonomien ikke havde kunnet forestille sig, hvordan det endte.

I marts 2010 frikendte han således fuldstændig Federal Reserve for ansvar og skyld i Finanskrisen, i udtalelser som f.eks. at »Alle blev taget på sengen – akademiske kredes, Federal Reserve, alle myndigheder.«

Og det må siges at være et falsk udsagn – masser af folk havde korrekt forudsagt krisen år i forvejen.


Milton Friedman

Milton Friedman (1912-2006) var sammen med Keynes nok den mest betydende økonom i det 20. Århundrede, og står som et stort ikon for liberalismen for mange mennesker. Friedman var tilhænger af John Maynard Keynes' økonomiske teorier i 1930'erne og 1940'erne, og er en af hovedskikkelserne i den økonomiske retning, der kaldes Chicago School of Economics. Ideen om, at en stat skal kontrollere pengemængden til at stabilisere prisniveauet, kaldet 'monetarisme', kan stort set tilskrives Friedman. Monetarismen er den altdominerende monetære doktrin i verden de sidste mange årtier.

Friedman fik en Nobelpris i økonomi i 1976, bl.a. for sin bog A Monetary History of the United States, 1867-1960 fra 1963. I den argumenteres for, at 1929-krakket skete, fordi centralbanken ikke lod nok penge flyde ud på markedet.

Mens centralbankens monetære politik efter oktober 1929 rigtig nok kan diskuteres, er det imidlertid svært at undskylde Friedman for, at det dermed overses, hvilken bobleøkonomi, der blev genereret i 1920'ernes USA på både bolig- og aktiemarkedet. Den såkaldte p/e-ratio (price-to-earnings ratio), altså forholdet mellem aktiernes pris og det udbetalte udbytte, ligger historisk set omkring 15. På sit højdepunkt i 1929 lå p/e for Dow Jones-aktiernes og for S&P 500-indeksets vedkommende på hhv. noget under og noget over 30, altså dobbelt så højt som det historiske gennemsnit. Med andre ord var det, folk dengang gjorde, når de købte aktier, ikke at gøre det for at få udbetalt udbytte, men for at bedrive hausse-spekulation, altså i forventning om stigende aktiekurser.

Med disciple som forhenværende og nuværende centralbankchef Alan Greenspan og Ben Bernanke (f. 1953) er Milton Friedman klart en apologet i forhold Finanskrisen.


De økonomiske vismænd

Fra Det Økonomiske Råd kommer halvårligt en vismandsrapport, en officiel vurdering af rigets økonomiske tilstand, udfærdiget af rådets uafhængige økonomer.

Forår 2007
I forbindelse med mødet i Det Økonomiske Råd torsdag den 31. maj 2007 (den dag lukkede det danske aktieindex, OMXC20, i rekordhøje kurs 500 efter at have lukket i 370 ti måneder tidligere), skrev vismændene i deres rapport blandt andet:

Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik

Væksten har toppet
Væksten i BNP i Danmark var over 3 pct. i 2005 og 2006, men ventes at aftage til ca. 1½ pct. i de kommende år. I anden halvdel af 2006 faldt væksten, hvilket især skyldes en afdæmpning i det private forbrug. En række indikatorer tyder på, at den lavere vækst i det private forbrug er fortsat ind i 2007. Det ventes dog, at forbrugsvæksten igen vil tage til som følge det høje niveau for de private formuer, der er et resultat af de senere års markante stigninger i huspriserne.

I øvrigt er hele rapporten gennemsyret af to gennemgående tanker 1) at beskæftigelsen er så høj, som den kan blive, og at det skønnes at sætte grænsen for vækst og produktivitet de kommende år, da man har nået kapacitetsgrænsen, 2) at det i rapporten er forbrug, forbrug, forbrug, der ses som økonomiens motor, i modsætning til investering og produktion.

At der skulle være tale om en bobleøkonomi – jfr. f.eks. aktietallene øverst i denne artikel – er der ingen som helst overvejelser omkring.


Efterår 2007
I forbindelse med mødet i Det Økonomiske Råd torsdag den 29. november 2007 (den dag lukkede det danske aktieindex, OMXC20, i kurs 470 efter at have lukket i rekordhøje 517 syv uger tidligere), skrev vismændene i deres rapport blandt andet:

Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik

Lavere BNP-vækst end de seneste år
Den årlige vækst i BNP i Danmark har været over 3 pct. de seneste år, men ventes kun at blive 1½ pct. i år. Den lavere vækst skyldes, at dansk økonomi har nået kapacitetsgrænsen, og samtidig er de seneste års kraftige vækst i efterspørgslen ved at aftage. I de følgende år ventes en endnu lavere vækst i BNP. Dette skyldes dels, at den demografiske udvikling begrænser udviklingen i arbejdsstyrken, dels at en forventet normalisering af konjunktursituationen indebærer en stigning i ledigheden og et fald i arbejdsstyrken. Beskæftigelsen ventes dermed at falde de kommende år.

Nu høres altså udtrykket 'normalisering af konjunktursituationen', uden at det dog specificeres.


Forår 2008
I forbindelse med mødet i Det Økonomiske Råd tirsdag den 27. maj 2007 (den dag lukkede det danske aktieindex, OMXC20, i kurs 448, og stod således foran en gevaldig nedtur det kommende halve år), skrev vismændene i deres rapport blandt andet:

Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik

Opsvinget aftager
Flere år med høj vækst og faldende ledighed har ført til tiltagende lønstigninger, højere inflation og forværring af betalingsbalancen. Samtidig har den fordelagtige konjunkturudvikling medført, at BNP skønnes at ligge omkring 2½ pct. over det normale niveau.
[...]
Væksten i det private forbrug, der har været høj de seneste år, ventes at bremse op i 2008. Forbrugertilliden er faldet markant, og boligpriserne skønnes at falde svagt.

På tærsklen til den største danske aktie-deroute i nyere tid var der altså kun tale om udsigt til faldende forbrugertillid og skønsmæssigt svagt faldende boligpriser fra Det Økonomiske Råd.


Efterår 2008
I forbindelse med mødet i Det Økonomiske Råd torsdag den 27. november 2007 (den dag lukkede det danske aktieindex, OMXC20, i kurs 261, altså 42 % lavere end ved foregående møde i rådet), skrev vismændene i deres rapport blandt andet:

Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik

Finansiel krise forstærker afmatningen
Den finansielle krise har nået et omfang, hvor der trods omfattende redningspakker og pengepolitiske lempelser må forventes et kraftigt internationalt økonomisk tilbageslag. På denne baggrund forventes nu negative vækstrater i 2009 i udlandet såvel som i Danmark. Der er dermed lagt op til, at afslutningen på højkonjunkturen i Danmark indebærer en hård landing, og der er udsigt til en decideret lavkonjunktur.

Alt andet lige er det markant, at Det Økonomiske Råd ikke havde haft nogen forudanelser om, at dette kunne ske, og derfor må de her på Finanskrisen.excathedra.dk betegnes som apologeter.



Claes Kastholm Hansen

Claes Kastholm Hansen har gjort sig bemærket i forhold til boligboblen ved i årevis at have gjort grin med økonomiprofessor Jacob Brøchner Madsen, der har problematiseret de høje boligpriser.

Det har Claes Kastholm – i øvrigt en af landets ypperste forfattere og samfundsdebatører – gjort i Berlingske Tidendes satiriske klumme, Groft Sagt, men i øvrigt senere erkendt at Brøchner Madsen jo nok havde en pointe, hvorfor Claes Kastholm optræder på Finanskrisen.excathedra.dk som både kætter og apologet.

Kastholm skrev således i juli 2004 følgende indlæg:

Profeten Jakob
Mens folket og dets talrige falske profeter – fra politikere over ejendomsmæglere til bankøkonomer – jubler over opsvinget, der nu formodes at have sat sig fast (en tvetydig formulering), advarer økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen sin natur tro. »Der er noget helt rivruskende galt«, tordner han profetisk i Politiken: »Huspriser og aktiekurser er helt ude af proportion. Og det går galt. Jeg ved ikke hvornår. Men det går galt. Det hele ser dårligt ud for familien Danmark«.

Groft Sagt har tidligere fornøjet sig over professorens sortsyn, og nu gør vi det igen. Sandelig, sandelig siger vi jer: Ikke siden profeten Jeremias har vi hørt slig magtfuld røst, der uforfærdet løfter sig mod forbrugets sump, de afdragsfrie lån og kreditkortenes lystige knitren. Som skrevet står i profeten Jeremias’ bog om globaliseringen: »Se, ulykken går fra det ene folk til det andet, et vældigt vejr bryder løs fra jordens rand«. Men som professor Brøchner Madsen ganske rigtigt erkender: Vi ved ikke hvornår! Groft Sagt mindes sin gamle morfar, der også havde nogle gammeltestamentlige tilbøjeligheder i sit sind. Hans stadige omkvæd var: Det kan ikke blive ved med at gå. Og ret fik han; thi en dag døde han.

I marts 2005 var Claes Kastholm ude efter Jacob Brøchner Madsen igen. Denne gang lød indlægget:

Den danske Kassandra
Det er altid en udelt fornøjelse for Groft Sagt at læse den indædt pessimistiske Jakob Brøchner Madsens opråb. Og nu slår økonomiprofessoren fra Københavns Universitet lykkeligvis til igen. Denne gang i NetPosten, hvor han erklærer, at de danske boligpriser er overvurderet med 30 procent. Og det kan vi naturligvis kun være enig med ham i, navnlig når det gælder boliger med vandudsigt. Hvad er vand – typisk: saltvand – egentlig værd i det lange løb? Vi spørger bare! Forbruget er skruet voldsomt op, og det bliver smertefuldt, når livremmen skal strammes, erklærer professoren, der dog ikke tør sætte dato på den bristende boble. Klogt nok. Han husker sikkert, hvordan Jehovas Vidner er blevet til spot og spe, når de har annonceret en bestemt dato for Jordens undergang. Men på Groft Sagt tager vi absolut Brøchners spådomme alvorligt. For det første ved vi jo, at økonomien har den natur, at først går den op, og så går den ned. For det andet husker vi – idet vi gik i skole, dengang man lærte noget – at den rigtige Kassandra spåede om både træhestens og Trojas fald og fik ret, men ingen tog hende alvorligt i tide. Blot mener vi, at Brøchner alligevel bør tage mod til sig og komme med en dato. Han kan da altid gå i eksil i USA, hvis han mod forventning skulle skyde forkert.

I juli 2007 skrev Claes Kastholm igen om Jacob Brøchner Madsen og dennes idtalelser om boligpriserne:

Arbejdsskadet
Det er efterhånden sørgeligt lidt, man hører om søslangen fra Loch Ness, selv om det er sommer og agurketid. Til gengæld kan vi danskere glæde os over, at vi har den altid driftssikre økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen, der fra sin stadeplads på Københavns Universitet sørger for underholdningen med sine fornøjelige profetier om, at det går helt galt med økonomien. I går meddelte han befolkningen, at huspriserne vil falde op til 40 procent. Det gjorde han ifølge Groft Sagts optegnelser også for to år siden, og for lidt mere end halvandet år siden oplyste han, at aktiemarkedet stod foran sit sammenbrud. Noget tyder på, at Brøchner Madsen er godt sur over, at han ikke fik købt ejendom og aktier i tide. Men det kan også være, at han bare er fundamentalist, dvs. opererer med »naturlige priser«. Sådanne findes som bekendt ikke andre steder end i professorens teoretiske modeller. For to år siden tilstod han over for Jyllands-Posten, at han havde studeret udviklingen i boligpriserne i tyve lande gennem flere hundrede år. Det siger næsten sig selv, at den slags slipper man ikke uskadt fra.

I juni 2008 lød der til gengæld andre toner fra Claes Kastholm Hansen, da han skrev om Brøchner Madsen:

Kassandra-professoren
I adskillige år har Groft Sagt haft sin stille morskab af at iagttage økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen, Københavns Universitet, der med en regelmæssighed som søslangen i Loch Ness dukkede op hver eneste sommer og meddelte - mens boligejerne badede i syndfloden af guld fra de konstante og voldsomme stigninger i huspriserne - at vi befandt os i en boligboble med huspriser, der var 40 procent for høje. Hver gang professoren kom med sit Kassandraråb, holdt befolkningen sig på maven af morskab over denne ypperlige spasmager, hvis udsagn forekom at ligge så langt fra den iagttagelige virkelighed, at hvis han ikke havde haft titel af professor, ville man ikke have regnet ham for rigtig velforvaret. Groft Sagt skal ikke gøre sig bedre, end vi er. Også vi havde Kassandra-professoren til bedste. Men se nu, hvad der sker. Boligpriserne rasler ned, og efter alt at dømme er de hidtidige prisfald endda kun begyndelsen på en krise i ejendomsmarkedet, hvis lige vi næppe har set, med mindre vi som professor Brøchner Madsen har studeret flere hundrede års udvikling i boligpriserne i tyve lande. Af dette forløb ses klart, at selv om man er professor i økonomi, kan man godt have ret.

Og dermed fik Claes Kastholm Hansen vist sin redelighed og sit format som en af Danmarks fornemmeste samfundsdebattører.

Nu er det boligpriserne, Brøchner Madsen og Claes Kastholm skrev om, men for at sætte konjunkturerne i relief fra en anden side, kan det siges, at da Kastholm skrev sin klumme, stod det danske aktieindeks OMXC20 omkring 439 efter at have været på 517 otte måneder tidligere. Otte måneder senere, i marts 2009 var OMXC20 yderligere halveret og nåede ned på 213.